Indlæser...

Hvad kan du dyrke i et højbed?

Rob Smith

I min køkkenhave bruger jeg primært højbede og andre beholdere, da det øverste jordlag i min have primært består af ler. Måske jeg skulle have overvejet at lave keramik i stedet for at dyrke haven!

Jeg møder en del, som spørger, om jeg ikke ærgrer mig over, at jeg ikke kan dyrke ret meget frugt og grøntsager i min have. Men svaret er det samme hver gang: Jeg kan dyrke det meste i et højbed!

Det kræver blot, at du har et tilstrækkelig stort højbed, og at du vander planterne regelmæssigt. Så kan du dyrke det meste – også træer. Jeg har f.eks. det ret smukke paradisæble "Red Sentinel" i et flot rundt WoodBlocX-højbed, som har en central placering i min køkkenhave. Da WoodBlocX-højbede er åbne i bunden, kan træet nemt gro i jorden i højbedet, og efterhånden som det vokser sig større, kan rødderne vokse ned i leret. På den måde får det både glæde af højbedet, mens det er ungt, og det kan udnytte jorden, når det vokser sig større. Og det er ikke kun paradisæbler, der kan vokse på denne måde. Jeg har også pæretræet "Beth", der vokser som espalier, og jeg har et mindre kirsebærtræ. Begge vokser i WoodBlocX-højbede i haven.

1) Hvilke træer og frugter kan jeg dyrke i højbede?

Når du dyrker træer, skal du sørge for, at du vælger den korrekte grundstamme, så du bedre kan styre træet. Præcis på samme måde, som hvis du planter et træ i en krukke på terrassen. Det er ikke kun træer, du kan dyrke i højbede. Du kan også dyrke f.eks. hindbær og ribs, og de er nemmere at plukke, da højbedet hæver buskene op fra jorden. Det samme gælder jordbær. Det er slut med at skulle bukke sig helt ned og få ondt i ryggen, når du dyrker i højbede. Det sikrer også, at planterne ikke bliver udsat for sultne kæledyr (som mine hunde Winston og Nipper).

Growing-trees-in-rasied-beds
Growing-fruit-in-raised-beds

2) Kan jeg dyrke blåbær i et højbed?

Hvis du har prøvet at dyrke blåbær, ved du, at de trives bedst i surbundsjord. Derfor er der mange, der dyrker dem i krukker. Om sommeren kan krukker dog hurtigt tørre ud, fordi der ikke er ret meget jord i. Et WoodBlocX-højbed indeholder langt mere jord, og det kræver derfor ikke, at du vander så tit, og du kan næsten være sikker på, at du får både større og bedre blåbær.

Growing blueberries in raised beds

3) Hvilke grøntsager kan jeg dyrke i et højbed?

Når det gælder dyrkning af grøntsager i højbede, får du et kæmpe udvalg. På grund af dybden er højbede fantastiske til at dyrke grøntsager som gulerødder og pastinakker, da rødderne kan vokse sig lange og lige. Det betyder også, at du får færre problemer som gulerodsfluer, da dine planter vokser højere oppe end de flyver. Hvis du samtidig dyrker forårsløg mellem dine gulerødder, kan de hjælpe med at holde gulerodsfluer væk.

Brug højbede for at bekæmpe gulerodsfluer

Højbede er fantastiske til at beskytte mod gulerodsfluer, da planterne vokser højere oppe end fluerne flyver.

4) Hvilke salater er velegnede til højbede?

Salat, forårsløg og radiser kan nemt sås og høstes igen inden for uger, mens større planter som squash eller græskar kan vokse i kanten af bedet, hvor de kan vokse ud over siden og rundt langs bunden af højbedet, så der er plads til at dyrke flere andre grøntsager i højbedet. Du kan f.eks. også bruge forskellige typer plantestøtter til at dyrke bønner og agurker. Så dyrker du endnu mere i højden og har plads til flere grøntsager, der godt kan lide skygge i løbet af sommeren, f.eks. salathoveder.

Hvis du bruger WoodBlocX-plantebeskyttelse med et net kan du beskytte dine planter mod skadedyr i løbet af sæsonen.

Growing salads in raised beds

Udnyt højden, og spar plads

Brug plantestøtter til klatregrøntsager som bønner, ærter og agurker for at skabe plads til flere grøntsager i dit højbed.

5) Hvad kan jeg dyrke om vinteren?

I takt med årstidernes skiften, og når det bliver koldere i vejret, stopper mange med at dyrke grøntsager. Men der er faktisk en del smagfulde grøntsager, som du nemt kan dyrke i dit højbed i de kolde måneder. Nogle typer vintersalat vokser gerne i både frost og sne, hvis du sørger for at beskytte dem mod sultne duer. Planterne virker måske lidt sårbare, men de er faktisk ret hårdføre og vil være klar til høst i det nye år.

En af mine favoritter til at dyrke gennem vinteren er bladsennep. Det er lettere krydrede blade, som er fantastiske til supper, stuvninger og stir fry, og de kan sagtens også bruges i salater i de kolde måneder. De vokser nemt uden at skulle dækkes til, da duerne ikke er interesserede i dem. Hvis du sår dem i efteråret, vokser de langsomt vinteren over, og du kan plukke alle de blade, du vil, uden at du skal høste hele planten. Det er den perfekte vintergrøntsag, der bliver ved med at give!

Hvis du gerne vil have en god sæsonstart i grøntsagshaven, kan du plante løg, hvidløg eller skalotteløg i dit højbed. Disse små og umodne løg vokser vinteren over, hvor de sætter grønne blade, som gør det muligt for planterne at vokse, så snart vejret bliver lidt varmere. Det betyder, at du kan høste dine løg i den tidlige sommer – længe før de varianter, du planter om foråret.

Bedste grøntsager til dyrkning om vinteren

  • Vintersalat
  • Bladsennep
  • Løg
  • Hvidløg
  • Skalotteløg
What-to-grow-in-a-raised-bed-in-winter
winter-veg-raised-beds

Vedligeholdelsesfri højbede

Vores højbede kræver ikke vedligeholdelse, og frost, sne og regn påvirker ikke kvaliteten. Du kan vælge enhver form eller størrelse ved hjælp af vores praktiske beregningsværktøj til højbede.

6) Hvad kan jeg dyrke i foråret?

Hvis du vil godt i gang med at dyrke i foråret, kan du vælge de fleste grøntsager fra tomater til kål, porrer og agurker. Mit råd vil være, at du skal dyrke det, du vil spise. Den primære årsag til at dyrke sin egen mad bør være, at du både nyder at dyrke den og spise den. De fleste frø kan sås direkte i dit højbed, uanset om det gælder forårsløg, porrer, gulerødder eller rødbeder. Grøntsager fra varmere dele af verden, f.eks. tomater og agurker, kan startes indendørs i en vindueskarm, og så kan du plante dem ud i dit højbed, så snart der ikke længere er risiko for frost, og temperaturen er steget lidt (som regel slutningen af maj eller starten af juni).

Bedste grøntsager til dyrkning i foråret

  • Tomater
  • Kål
  • Porrer
  • Agurker

7) Gode tips til at dyrke på lidt plads

Hvis du kun har små højbede, er det bedst at dyrke planter med meget smag, og som du ikke bruger store mængder af. På den måde kan du udnytte dit højbed bedst muligt. Krydderurter og udendørschili er gode valg. Især fordi, du ikke skal høste ret meget for at gøre en stor forskel for dit måltid. Hvis du dyrker kål på den samme plads, som du dyrker krydderurter, vil du hurtigt have spist det hele.

Growing in small spaces
WoodBlocX corner garden seating with planting area

Kom i gang med højbede med WoodBlocX

Hvis du gerne vil i gang med at dyrke i højbede, eller hvis du har gamle højbede, der er bygget af jernbanesveller, kan du se vores foruddesignede kits, tilføje dine egne mål i vores beregningsværktøjer eller bruge vores gratis designservice for at få dit helt eget design i din have.

Vores modulopbyggede kits kan bygges i mange former og størrelser, de er nemme at bygge, og du slipper for vedligeholdelse, selvom de har en lang holdbarhed. Hvis du vil se, hvor nemt det er at bygge med WoodBlocX, skal du se vores videoer.