Vores virksomhed, Munro Sawmills, er en familievirksomhed beliggende i det skotske højland
Mød WoodBlocX-teamet / Se vores priser og akkrediteringer
Se videoen om vores historie
Det hele begyndte ...
Tilbage i 1890, da vores tip-tip-tip-bedstemor Elsie Munro begyndte at levere tømmer ved Dornoch, Skotland. Det klarede hun samtidig med, at hun fik 2 sønner og 9 døtre!
Da Første Verdenskrig brød ud, blev der mangel på savet tømmer, som primært kom fra andre lande, da skibstrafik var for værdifuld til at blive brugt til at transportere tømmer.
Efter krigen indførte regeringen en skovbrugskommission, der kunne opkøbe land for at sikre, at der fremover ville være en tilstrækkelig adgang til tømmer, hvis der igen skulle opstå en nødsituation. Efter Anden Verdenskrig blev dette arbejde intensiveret til det dobbelte for at udligne manglen.


Starten på Munro Sawmills
Elsies barnebarn Duncan, vores bedstefar, kunne ikke få mere ud af sin skov i Struy, og han flyttede til Dingwall-området, hvor han købte rettighederne til en ret stor skovbestand på Tulloch Hill af oberst Vickers, der ejede Tulloch Estate.
Han byggede veje på begge sider af området og købte et stykke jord i nærheden af Dochcarty Farm, hvor han byggede sit eget savværk. Det var en virkelig dårlig beslutning, da den nærliggende lille Peffery-flod blev oversvømmet, og på trods af en stor indsats for at holde vandet ude fra savværket, måtte de forlade området. Efter nogle få år fik Duncan Munro heldigvis mulighed for at få et sted med højere beliggenhed, og det lykkedes endelig at få etableret en vandforsyning fra Loch Ussie. Dette savværk er i dag kendt som Munro Sawmills of Dingwall!
WoodBlocX bliver født!
I 2001 gik Philip Blake, der er søn af Duncan, sammen med Norman Fawcett om at udvikle WoodBlocX. Det var en idé, som Norman fik, da han forsøgte at bygge højbede til sit gartneri.
Det førte hurtigt til udviklingen af forskellige prototyper, og produktet blev gjort klar til at komme på markedet. Vi formåede at få WoodBlocX "på hylderne" hos B&Q and Wickes i hele Storbritannien, hvilket var en fantastisk mulighed!
På grund af den fortjeneste, som forhandlerne skulle have, blev WoodBlocX et meget dyrt produkt, og med de mange muligheder for design, som man får med dette modulære system, blev det aldrig rigtig populært.





Onlinesalg
I 2012 besluttede Philip Blake og hans søn Henry, at tiden var inde til at genstarte og genopbygge WoodBlocX! De fik lavet et nyt website og fik kørt målrettet marketing, så de kunne sælge WoodBlocX direkte fra websitet og via telefon.
Det betød, at vi kunne tilbyde et produkt i høj kvalitet til en attraktiv pris, da vi solgte direkte til kunderne. Det betød også, at vi fik fuld kontrol over kundeservice og mulighed for at tilbyde skræddersyede designs til kunderne.
Siden da er WoodBlocX fortsat med at vokse for hvert år! Vi tilbyder mange forskellige kits på vores website, hvor det også er muligt at vælge mål og få GRATIS designservice til skræddersyede design, så vi kan tilbyde produkter til langt de fleste typer havedesign!
Investering i Dragons' Den (svarer til Løvens Hule)
WoodBlocX fik et ekstra boost, da vi i 2012 lykkedes med at få investorer i BBC2s tv-udsendelse Dragons' Den. Samme år vandt vi priser ved RHS Chelsea Flower Show, hvor vi har deltaget flere gange siden.
Med et stærkt udgangspunkt fortsætter vi væksten og udvider til kommercielle projekter, hvor vi bl.a. hjælper designere med at forandre bymiljøer i hele Storbritannien og resten af Europa. Vi har nu indgået partnerskab med og leverer WoodBlocX til landskabsarkitekter og andre typer virksomheder på mere end 1.500 kommercielle projekter!


Vores fortsatte vækst
I 2018 lancerede vi officielt WoodBlocX-websites i Tyskland, Frankrig og Spanien, hvilket har medført mange salg i EU, og vi kan nu sende internationalt. For nylig har vi også lanceret WoodBlocX i Nederlandene, Italien og Danmark
Til dato har vi produceret og solgt mere end 10.000 skræddersyede WoodBlocX-design og kits til haver i hele landet, og vi har sendt BlocX til lande i hele verden fra Orkney til Nord- og Sydamerika. WoodBlocX er gået fra at være i folks haver til nu også at findes i shoppingcentre, restauranter, skoler og plejehjem i hele Europa.
WoodBlocX er nu Storbritanniens mest populære modulopbyggede havesystem i træ, som har vundet flere priser. Med mere end 6.000 anmeldelser med et gennemsnit på 4,8/5 på Feefo er det tydeligt, at vores kunder elsker WoodBlocX og vores fantastiske kundeservice!

Vores gruppe af familieejede virksomheder
Vores primære familieejede virksomhed, Munro Sawmills, er en af de største producenter af komponenter til hegnsfag i træ. Vi er ikke kun WoodBlocX, men også følgende andre familieejede virksomheder:
Munro Harvesting
Munro Harvesting er en familieejet virksomhed, der handler med træ. Her køber vi stående skov og i nogle tilfælde jord rundt om i North Highlands, og vi forsyner savværker, biomasseanlæg og træfabrikker. Munro Harvesting arbejder også med vildtforvaltning på tværs af ejendomme og skovbrug i hele North Highlands.
Greenbeard Forestry Ltd
Greenbeard Forestry blev startet for at kunne tilbyde en personlig og moderne tilgang til alle aspekter af skovbrug. Vi har god kommunikation og stærke kunderelationer som omdrejningspunkt og arbejder over hele Skotland. Vi leverer rådgivning og skovforvaltning af høj kvalitet med en passion for at bevare vores landskab til fremtiden.
Munro Sawmills
En af Storbritanniens største producenter af komponenter til hegnsfag med ca. 100 kunder i hele Storbritannien. I 2019 udbyggede og erstattede savværket områder, der stammer helt tilbage fra 1980'erne. Udvidelsen af savværket, som har ligget på stedet i mere end 50 år, udvidede arbejdsstyrken fra 41 til 51 medarbejdere.
For pressehenvendelser bedes du kontakte [email protected]





