Indlæser...

Sådan bygger du et hævet havebassin med WoodBlocX

I dette blogindlæg forklarer vi, hvordan du bygger et hævet havebassin med WoodBlocX. Det kan du gøre hurtigt og nemt og helt uden brug af særligt værktøj.

En af de store fordele ved et hævet havebassin er, at du slipper for at grave et stort hul! Hvis du bruger WoodBlocX, kan du få et havebassin, som du kan bygge på enhver type underlag, f.eks. en terrasse. Det gør det ekstra nemt at gøre vand til en del af din have. Vores havebassiner er lige så nemme at samle som vores højbede. Vælg et foruddesignet havebassin, eller brug vores beregner til havebassiner for at designe et havebassin, der er skræddersyet til din have.

Skab det perfekte hævede havebassin

Vi har to forskellige typer hævede havebassiner, som fås i forskellige former og størrelser:

Bassin med enkelt væg

How to build a garden pond using WoodBlocX

Maksimumstørrelse i meter: 1,875 x 1,875 x 0,65 (længde, bredde, højde)

Disse små havebassiner er perfekte til mindre haver eller områder, og de er en praktisk måde til at få et vandmiljø i din have. Disse design har en maksimumstørrelse på 1,875 x 1,875 x 0,65 meter på grund af vandtrykket.

Bassin med dobbelt væg

How to build a garden pond using WoodBlocX

Hvis du ønsker et større havebassin, kan du vælge denne type bassin, hvor en omgivende plantekasse sikrer ekstra styrke.

Vores store havebassiner kan modstå et højere vandtryk og kan bygge i enhver størrelse med en højde på op til 0,65 meter. Vores design med dobbelt væg er altid omgivet af en plantekasse (minimum 0,375 meter til alle sider) for at give ekstra støtte og stabilitet.

Vandfaldsfontæner og bassinfolier

Vi kan ikke tilbyde vandfaldsfontæner til dit havebassin, men vi kan tilpasse dit WoodBlocX-design, så du kan montere en fontæne. For bassiner på op til 1,875 x 1,875 x 0,65 meter sælger vi en PVC-bassinfolie, som du kan købe sammen med dit havebassin. Til større bassiner kan vi lave et tilbud på en skræddersyet folie. Kontakt os for at få mere at vide.

Hævede havebassiner på forskellige typer underlag

Når du køber et hævet havebassin fra WoodBlocX, skal du vælge, hvilken type underlag du skal bygge det på. Så kan vi vælge, om du skal have jordspyd eller vinkelbeslag til forankring af havebassinet.

Blødt underlag

Hvis du vil bygge dit hævede havebassin på græs eller jord, leverer vi et sæt jordspyd, som du skal bruge i det nederste lag BlocX-blokke for at forankre strukturen i underlaget.

Hårdt underlag

Hvis du vil bygge på et hårdt underlag som en terrasse, fliser, asfalt eller andet, leverer vi vinkelbeslag. Vinkelbeslagene fastgøres på indersiden af strukturen og til det hårde underlag. De skal skrues fast for at forankre strukturen til underlaget.

Praktiske værktøjer, du skal have ved hånden, inden du bygger:

  • Vaterpas (til at kontrollere, at den overflade, du bygger på, er plan/til at kontrollere, at WoodBlocX-lagene er i vater)
  • Stålhammer (til at slå BlocX og dyvler på plads)
  • En hobbykniv (til at skære bassinfolien og lave indsnit)
  • En boremaskine (hvis du bygger på et hårdt underlag, hvor der skal monteres vinkelbeslag)

 

Det er det hele! Da WoodBlocX er et modulopbygget system, kan vi levere alt det, du skal bruge til at bygge dit havebassin. Alle træblokkene er skåret ud på forhånd, så du skal ikke selv i gang med saven, og vores dyvler kan slås på plads med en hammer.

Sådan bygger du et hævet havebassin med WoodBlocX…

#1

Din levering fra WoodBlocX vil se nogenlunde sådan her ud. Alt det, du skal bruge, finder du på pallen. Det gælder træblokke, afslutningslaget, to sæt farvekodede dyvler – det ene sæt i klare poser til hovedstrukturen, det andet sæt i grønne poser til afslutningslaget, forankring (vinkelbeslag eller jordspyd) og en bassinfolie (hvis du har tilkøbt denne).

Alle trædelene er tilskåret i de rette størrelser, så du undgår spild, når du har bygget din struktur. Du modtager en PDF-fil med en byggevejledning i e-mailen med din ordrebekræftelse, eller du kan købe en trykt kopi, der sendes med ordren.

#2

Når du har besluttet, hvor du vil placere dit hævede havebassin, skal du bruge et vaterpas til at sikre, at underlaget er plant. Derefter kan du begynde at bygge det nederste WoodBlocX-lag. Se vejledningen for at se, hvor vinkelbeslag eller jordspyd skal placeres.

#3

Hvis du bygger på et blødt underlag, skal du slå dyvlerne i det nederste lag på et andet sted end der, hvor du vil placere strukturen. Dette sikrer, at du ikke får ødelagt underlaget, efter at du har gjort det plant. Placer derefter det nederste lag blokke på underlaget, og så er du klar til det andet lag blokke. Det er også på dette tidspunkt, du skal montere jordspyd.

Systemet med dyvler holder strukturen samlet. Dyvlerne skal blot slås ned i hullerne. Husk! Tjek vejledningen, så du er sikker på, at du slår dyvlerne i de rigtige huller. Alle vores kits leveres med trinvis vejledning.

#4

Når du monterer vinkelbeslag på hårde underlag, anbefaler vi, at du bygger de første to lag af strukturen, inden du monterer beslagene. Det giver ekstra stabilitet til montering af beslagene, og det er nemt for dig at flytte strukturen, hvis det er nødvendigt, inden du forankrer den til underlaget.

Når du skal montere vinkelbeslagene, skal du først fastgøre et beslag til strukturen med én skrue (hvis du får brug for at flytte den). Kontrollér, at placeringen er korrekt, og fastgør det første beslag til underlaget. Gentag dette for at montere alle beslagene. Det er vigtigt, at du bruger den korrekte borebit, så du undgår problemer.

#5

Fortsæt med at bygge strukturen med det sidste lag BlocX, før du monterer afslutningslaget. Her anbefaler vi, at du lægger noget i bunden, som kan beskytte bunden af folien mod sten og andre skarpe genstande i underlaget. Det kan være en damforing, et gammelt tæppe eller endda bobleplast. Du kan også montere en foring på indersiderne af strukturen, hvis du vil.

#6

Det er nu tid til at montere bassinfolien. Pak forsigtigt folien ud, og bred den ud over strukturen. Tryk den forsigtigt ned i hjørnerne. Den bedste måde at få folien til at passe, er at begynde at fylde havebassinet med vand. Det vil hjælpe folien med at falde naturligt på plads i strukturen. Efterhånden som bassinet fyldes med vand, kan du lave nogle pæne folder i hjørnerne for at sikre, at du får en pæn afslutning, når du tilføjer afslutningslaget.

#7

Når du er tilfreds med hjørnerne af folien, skal du følge den trinvise vejledning for at lave indsnit i folien over dyvelhullerne med en hobbykniv. Det skal være små indsnit, da de bare skal være store nok til, at du kan slå dyvlerne fast i hullerne, så folien holdes på plads. Inden du kan montere afslutningslaget, skal du finde dyvlerne til afslutningslaget og slå dem fast i det sidste lag med blokke. Dyvlerne til afslutningslaget er kortere end de andre dyvler og findes i de grønne poser.

#8

Monter hjørnebeslagene i hvert hjørne. De monteres over toppen på dyvlerne til afslutningslaget. Nu kan du slå afslutningslaget på plads. Du skal montere afslutningslaget med en stålhammer. Det kan kræve lidt kræfter at lukke afstanden mellem folien og afslutningslaget. Læg en separat træklods oven på hvert stykke afslutningslag, så du ikke hamrer direkte på afslutningslaget, da det ellers vil blive beskadiget.

#9

Når du er færdig med at montere afslutningslaget, skal du bruge en skarp kniv til at skære overhængende folie af. Det kan du gøre ved forsigtigt at skære langs undersiden af afslutningslaget, mens du trækker forsigtigt i folien.

GODT KLARET!

Nu mangler du blot at fylde det sidste vand i havebassinet og overveje, hvad du vil have af planter eller fisk, eller om du vil skabe et decideret vandmiljø i haven.

Kom i gang med dit havebassin i dag

Vores foruddesignede kits, værktøjet til beregning af størrelsen på dit havebassin og designteamet kan alle hjælpe dig med at få lige præcis det, du ønsker til din have.

Fordelene ved et hævet havebassin

Vand i haven har stor værdi for dyr og insekter. Skøjteløbere og bugsvømmere lever i vandet, fugle kan drikke og bade i det, og du kan måske være heldig at tiltrække frøer. Når dyrelivet blomstrer, gør dine planter også. Frøer kan eksempelvis spise snegle, og insekter vil tiltrække andre dyr, der spiser bladlus og andre dyr, der skader planterne. Og så får du fornøjelsen ved at kunne kigge på et rigt dyreliv.

De bedste planter til havebassiner

Du bør have et varieret udvalg af planter i dit havebassin. De kan generelt opdeles i tre typer: undervandsplanter, flydeplanter og sumpplanter. Når du sætter planter i dit havebassin, skal du altid sørge for, at du også skaber nogle ramper til dyr som frøer og fugle, så de kan komme sikkert i og op af vandet. Ellers risikerer de at drukne.

Her får du nogle tip til nogle gode muligheder fra hver plantegruppe, så du kan få en god start med dit WoodBlocX-havebassin:

 

  •   Sumpplanter. Denne type planter lever i vandkanten, og selvom deres rødder vil vokse i jord, der altid er fugtig, kommer deres blade og blomster til live over vandoverfladen. Gul iris (iris pseudoacorus) og en variation af siv og rør giver et naturligt udseende. Du skal selv bygge hylder langs kanten af havebassinet (en omvendt krukke på en sten er godt nok), hvor du kan placere potterne med planter. Sørg for, at du har styr på, hvor dybt i vandet de skal placeres. 
  •   Flydeplanter. Vandliljer er blandt de mest populære planter i denne gruppe og vil være et flot indslag. De fås i mange forskellige farver, men åkander vil både dufte godt og får flotte blomster. 
  •   Undervandsplanter. Denne type planter ilter vandet og holder det sundt. Du skal formentlig tynde ud i dem hvert år, da de ellers kan overtage havebassinet. De fleste af disse vil altid være under vandet. Gode undervandsplanter til mindre havebassiner er vandrøllike (hottonia palustris), der om foråret har lilla blomster på vandets overflade, og nålesumpstrå (eleocharis acicularis).

 

Hvis du vil have et større WoodBlocX-havebassin, er vores store bassiner designet med en omgivende plantekasse, som ikke er den del af havebassinet. Hvis du skaber en mosehave, får du hurtigt et beroligende og dyrevenligt havebassin.