Sådan bygger du en petanquebane

Med WoodBlocX kan du bygge en flot petanquebane, uden at du skal bygge en traditionel træramme fra bunden.

Spillet petanque er nemt at komme i gang med. Du skal have et sæt petanque-kugler, en passende overflade at spille på og nogle venner. Så har du alt, hvad du skal bruge til en hyggelig eftermiddag eller aften og måske en lille konkurrence.

Spillet petanque stammer fra Frankrig, hvor det gælder om at kaste eller rulle metalkugler tættest muligt på en lille målbold (ofte kaldet “grisen”). Grisen kan være lavet af træ eller kunststof. Petangue kan spilles af spillere i alle aldre, og det er derfor velegnet både til haven, sommerhuset, hoteller, fællesområder eller ferieparker.

Du kan sikkert finde en lokal petanqueklub, men hvis du har din egen bane, kan du spille, når du har lyst. En petanquebane i haven kan blive et socialt samlingspunkt og er perfekt til sommerfester, sammenkomster med familien og til de lange sommeraftener, hvor ingen har lyst til at gå hjem.

Det kan umiddelbart lyde som et stort projekt at skulle bygge en petanquebane. Men, hvis du bruger vores WoodBlocX-system, er det overraskende nemt at bygge banen. Træblokkene leveres klar til at samle, så du slipper helt for at save. Læs videre for at se, hvordan du kan bygge din egen petanquebane med WoodBlocX.

Trin 1: Design din petanquebane med WoodBlocX

Du kommer nemmest i gang ved at købe vores foruddesignede WoodBlocX-petanquebane. Banen er 12 meter lang og 3 meter bred, og rammen har en højde på 0,25 meter. Med vores moderne afslutningslag vil den være et flot indslag i din have.

Byggesættet indeholder alle de WoodBlocX-komponenter, du skal bruge til at bygge en ramme om banen, og det trykimprægnerede træ leveres lige til at samle. Du får det leveret direkte til dig, bl.a. med en byggevejledning, hvor du kan se, hvordan du samler hvert lag.

Hvis du skal tilpasse banen til et eksisterende område, eller hvis du vil have andre mål end standardmålene, kan du få udarbejdet dit eget design med vores gratis designservice. Dette er især praktisk, hvis du skal tage højde for eksisterende træer, bygninger, havebede eller områder med en speciel form. WoodBlocX-teamet kan designe en petanquebane, der passer til det område, du har, så du behøver ikke at skulle tilpasse din have til vores standarddesign.

Tip! Inden du bestiller, skal du måle det område, hvor du vil placere banen, omhyggeligt. Overvej også, om der bliver nem adgang til banen. Der skal være tilstrækkelig plads rundt om banen til at spillerne kan stå og slappe af, kaste kuglerne og gå rundt.

Trin 2: Markér placeringen af banen

Når du modtager din bestilling fra WoodBlocX, skal du starte med at markere det område, hvor du vil placere din petanquebane.

Det giver dig mulighed for at se, hvor banen passer bedst i haven, inden du begynder at grave.

Markér omridset af banen på jorden, og tjek følgende:

  • Er området jævnt eller ujævnt?
  • Hvor skal der eventuelt fjernes jord?
  • Hvilke ekstra materialer kan der være brug for?
  • Hvordan passer banen ind mellem de omgivende træer, stier og bygninger?
  • Er der nok plads til alle spillere omkring banen?

Det er også en god idé at lægge WoodBlocX-komponenterne ud på de omtrentlige pladser, der fremgår af vejledningen. Du skal IKKE forankre komponenterne til underlaget endnu. Når du lægger komponenterne ud på jorden, får du mulighed for at tjekke, om du har alt det, du skal bruge, inden du begynder at samle banen. Det gør selve samlearbejdet meget nemmere.

Trin 3: Byg rammen med WoodBlocX-komponenterne, og klargør dræningslaget

Når du har markeret, hvor banen skal være, kan du begynde at klargøre underlaget. Grav en kanal rundt om den markerede bane. Kanalen skal være dyb nok til, at den første række WoodBlocX-træklodser ligger plant på alle sider.

Brug god tid på at sikre, at det første lag er i vater. Dette er vigtigt for alle de efterfølgende lag, da WoodBlocX-træklodserne lægges oven på det nederste lag. Når du har lagt det nederste lag ud, skal du forankre det med de medfølgende jordspyd. Husk at dobbelttjekke, at banen er i vater hele vejen rundt.

Når det første lag er forankret, kan du montere det næste lag ved hjælp af WoodBlocX-dyvlerne. Du skal ikke montere afslutningslaget endnu. Det skal først monteres, når hele banens overflade er lavet færdig. Nu kan du begynde at klargøre spilleområdet inden for rammen.

Jorden inden for WoodBlocX-rammen skal have et dræningslag, så vandet kan trænge ned gennem banen. Det kan f.eks. være et dræningslag bestående af grus i størrelsen 0-63 mm.

Mængden af grus til dræningslaget afhænger af dit eksisterende underlag, og hvor meget du har udgravet. Jorden fra udgravningen kan du bruge til at udjævne området rundt om banen.

Trin 4: Monter folien og bundlaget

Når rammen af din WoodBlocX-bane er på plads, og du har klargjort baneområdet, skal du montere en folie.

Læg en gennemtrængelig folie/membran (den kan du ikke købe hos os) over hele spilleområdet, så den går helt op til WoodBlocX-rammen. Sørg for, at der er overskydende folie i hjørnerne. Det overskydende materiale trækkes under og fastgøres med afslutningslaget til rammen.

Et praktisk tip, når du monterer folien, er at placere små mængder grus til at holde folien på plads. Det forhindrer, at den flytter sig, mens du placerer den. Næste trin er bundlaget.

Tilføj knust kalksten i en dybde på ca. 50-60 mm. Spred materialet jævnt ud over hele banen, og komprimer det med en stamper. Dette er ikke banens endelige overflade, da målet er at skabe et fast og stabilt drænlag til de efterfølgende lag.

Trin 5: Afslut WoodBlocX-strukturen ved at banke afslutningslaget på

Nu er hele underlaget færdigt, og det er tid til at færdiggøre WoodBlocX-strukturen.

Monter afslutningslaget som beskrevet i byggevejledningen. Afslutningslaget fastgøres med de medfølgende dyvler til afslutningslaget, og det er her, den overskydende folie bliver fastgjort under afslutningslaget.

Når afslutningslaget er monteret korrekt, skal du tilskære folien langs ydersiden af banen.

Nu er det tid til at færdiggøre banens overflade.

Trin 6: Opbygning af banens overflade

Når opbygningen af bundlagene er færdig, bør du vente et par dage, hvor lagene kan sætte sig. Tjek derefter banen for at se, om der er områder, hvor underlaget er sunket eller skal efterfyldes. Det er meget nemmere at rette op på nu, end når du har lagt den færdige overflade.

Når du er tilfreds med underlaget, kan du gå videre til toplaget og overfladen.

Toplaget

Brug mellem til fin kalksten på ca. 10 mm i en dybde på ca. 25 mm. Spred det jævnt ud over banen, og komprimer det med en pladevibrator. Det skaber et stærkt og stabilt lag under den endelige overflade.

Petanquebanens overflade

Til sidst skal du tilføje et lag knuste kalksten i størrelsen 0-6 mm. Blandingen skal være ca. 60 % skærver og 40 % stenmel. Den færdige overflade bør være på ca. 10 mm.

Målet er at skabe en overflade, der får kuglerne til at rulle forudsigeligt, uden at overfladen skal være stenhård. For meget stenmel vil give en langsom og blød overflade, mens en for hård overflade medfører, at kuglerne ruller for hurtigt.

Den fine kalksten giver den perfekte balance: En overflade, der er fast nok til at kuglerne kan rulle korrekt, men samtidig med tilstrækkelig struktur til at gøre spillet interessant.

Du kan fugte overfladen let med vand for at skabe naturlige ujævnheder. Disse “småfejl” giver banen karakter og sikrer, at alle spil bliver forskellige. En bane, der er perfekt ensartet, er sjældent den sjoveste bane!

Og det er det! Din petanquebane er nu klar til spil.

Trin 7: Kom i gang med at spille petanque!

Det bedste ved at bygge din egen petanquebane er det, der sker, når du har pakket værktøjet væk.

Saml dine venner til en hyggelig aften med petangue. Man behøver ikke være ekspert for at være med, og man kan selv bestemme, om man kæmper for at vinde eller spiller for sjov. Når du har en fast bane, slipper du for at skulle opstille en midlertidig bane, når du har lyst til et spil.

Med tiden vil WoodBlocX-strukturen udvikle sin egen naturlige karakter. Efterhånden som træet tørrer ud og bliver udsat for UV-lys, vil det skifte til en gyldenbrun farve, som den, du ser på billederne i vores marketingmateriale. Du slipper for årlig vedligeholdelse af træet, men hvis du vil, kan du male det i lige den farve, du ønsker.

Hvorfor bruge WoodBlocX til at bygge en petanguebane?

Med WoodBlocX er det nemt at samle en permanent og flot petanquebane, uden at du selv skal stå med at konstruere trærammen fra bunden.

Det modulopbyggede system er designet til at være nemt at bygge, og du binder strukturen sammen med vores smarte WoodBlocX-dyvelsystem. Du slipper for at save træet til, og du slipper for at skulle investere i værktøj til arbejdet. Og da systemet er modulopbygget, er du ikke begrænset til et fast banedesign.

Uanset om du vil bygge en kompakt bane til din have eller en større bane til et feriecenter eller bare gerne vil bygge en helt skræddersyet bane, kan du bruge vores gratis designservice for at få lige præcis det design, du ønsker.

En petanguebane giver et helt særligt indslag i din have. Du får en god grund til at komme udenfor, og du kan udnytte et område af haven, der måske ellers ikke ville blive brugt ret meget.

Med WoodBlocX er det nemt:

Design banen → Byg rammen → Klargør underlaget → Få spilleoverfladen på plads → Grib petanguekuglerne → Begynd at spille.

Uanset om du vælger vores standardbyggesæt eller dit eget skræddersyede banedesign, er det nemt at bygge med WoodBlocX, og du får et langtidsholdbart produkt. Og vores flinke kundeservice er altid klar til at hjælpe.

Hvis du altid har drømt om et strejf af Frankrig derhjemme, hvorfor så ikke bygge en petanguebane og få en masse sjove timer i haven?

Er du klar til at gå i gang med dit petanqueprojekt?

Køb vores foruddesignede samlesæt, eller brug vores gratis designservice for at få designet din helt egen petanquebane, som er skræddersyet til din have.